Kunde:
Dansk Byplanlaboratorium
Oplæg konference ’Privat – Offentlige Bysamarbejder’, efterår 2019 og kursusforløb ’Fra Planlægger til Byudvikler’; efterår 2019.
Vores byer og samfund er forandrede. Byen og byens hele er grundlæggende for vores samfundsopbygning både i de store byer og i de mindre lokal samfund.
Mange dagsordener og et utal af aktører er på spil. Magtpositionen mellem offentlige og private aktører og agendaer er omskiftelig og til konstant genforhandling. Det sætter aftryk og forventninger til, hvordan vores byer skal udvikles og forandres. Meget lidt kan forudses og styres, lidt mere kan ledes og pege i en retning og rigtig meget kan samtænkes.
Det sætter nogle radikalt anderledes krav til ledelsen af byens udvikling. Både for at arbejde strategisk, effektivt, inkluderende og med højest mulig værdi for byen. Den centrale pointe er, at når vi ikke kan styre byens udvikling, må vi arbejde med og åbne for byens forandring. Der er utallige modsætninger og dilemmaer, som ofte bliver lukket ned eller ’håndteret’. Denne bog foreslår et ny mind-set og begrebsramme, som bruges proaktivt og dynamisk for at åbne for noget mere værdifuldt og bæredygtigt.
Det forudsætter kendskab til og bevidsthed om anvendelige metodikker og redskaber, men mest af alt forudsætter det et nyt mind-set hos de som bedriver byudviklingsledelse. At man som menneske grundlæggende forstår og ser værdien i, hvad den hyperkomplekse by og mennesker i den hyperkomplekse by rummer, kan og har behov for. Dette blik omfatter et utal af interesser fra politiske strategipapirer, ekspertrapporter, statusnotater, interview, samtaler med interessenter, søgen efter ny mening og tegn og ikke mindst at arbejde med faser i forskelligt tempo og små, sikre, synlige succes’er.
Byplanlaboratoriets beskrivelse af oplæggene:
Byplanlaboratoriet oplever en stigende efterspørgsel fra byplanlæggere om metoder og tænkning til at kunne arbejde med ledelse af byens komplekse udviklingsprojekter.
inmoma har udviklet et nyt mind-set og begrebsapparat, som samler de mange kendte og en række nye værktøjer og metodikker i et hele.
Indholdet skulle leveres enkelt, med cases og alligevel udfolde kompleksiteten og pege i retning af det mangfoldige teoriske materiale, som ligger til grund.
Maria forstår på sin dynamiske og direkte måde at formidle et velfunderet begrebsapparat. Byudvikleren befinder sig i dag en højt komplekse og spændende arbejdsopgave, hvor inmoma tilbyder helt konkrete greb til, hvordan man som byudvikler kan nedbryde eller udfolde kompleksiteten og lede i paradokserne mellem byrådsbeslutninger, ekspertrapporter, strategipapirer, forventninger om samskabelse og handling ’her-og-nu’.